26. Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.
27. Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt som hertil.
28. Far, vis din storhed!” I det samme lød en stemme fra himlen: “Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!”
29. Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: “Det var en engel, der talte til ham!”
30. Jesus sagde da til dem: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres.
31. Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud.
32. Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.”
33. Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.
34. “Løftet op?” spurgte folk. “Vi har lært fra Skriften, at når Messias bliver vores konge, skal han altid være hos os. Hvad mener du så med, at Menneskesønnen vil blive løftet op? Hvem er den ‘Menneskesøn’?”