Johannes 11:23-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

23. “Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus.

24. “Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen,” svarede Marta.

25. Jesus fortsatte: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør;

26. og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?”

27. “Ja, Herre,” sagde hun, “jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.”

28. Derefter løb Marta hjem til Maria og hviskede til hende: “Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.”

Johannes 11