Johannes 1:47-51 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

47. Da Jesus så Natanael komme, sagde han: “Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”

48. “Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael.“Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”

49. “Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”

50. “Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”

51. Så fortsatte han: “Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”

Johannes 1