Johannes 1:43-44-51 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

6. Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes.

7. Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro.

8. Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset.

9. Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.

43-44. Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: “Kom med mig og bliv min discipel.”

45. Filip gik straks hen for at finde Natanael. “Vi har mødt Messias,” fortalte han, “ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”

46. “Nazaret?” udbrød Natanael. “Kan noget godt komme fra Nazaret?”“Kom selv og se,” svarede Filip.

47. Da Jesus så Natanael komme, sagde han: “Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”

48. “Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael.“Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”

49. “Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”

50. “Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”

51. Så fortsatte han: “Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”

Johannes 1