21. “Jamen, hvem er du så?” spurgte de. “Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”“Nej,” svarede han.“Er du den store Profet, vi venter på?”“Nej.”
22. “Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”
23. Han svarede: “Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde:‘Der lyder en stemme i ødemarken:Gør vejen klar til Herrens komme!’”
24. Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,
25. og derfor spurgte de Johannes: “Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”
26. “Jeg døber kun med vand,” svarede han, “men iblandt jer står der en, I ikke kender.
27. Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”
28. Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden, hvor Johannes opholdt sig og døbte.
29. Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. “Se dér!” sagde Johannes, “dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig.
30. Det var ham, jeg hentydede til, da jeg sagde: ‘Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’
31. I begyndelsen vidste jeg ikke, hvem Messias var, men jeg døber jer, for at Israels folk må få øjnene op for, hvem han er.”