Job 39:16-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,

17. for Gud gjorde den glemsom,gav den hverken forstand eller fornuft.

18. Til gengæld kan den spæne af stedhurtigere end en hest med rytter.

19. Var det dig, der gav hesten dens kræfter,klædte dens nakke med en flagrende manke?

20. Lærte du den at springe som en græshoppe?Dens prusten og vrinsken indjager skræk.

21. Den stamper i jorden for at vise sin styrke,den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.

22. Den går frygtløs i krig,vender ikke om, når den står over for et sværd.

23. Pilekoggeret rasler,lanser og spyd glimter i solen.

24. Når signalhornet kalder til kamp,farer den af sted i strakt galop,

25. for den hører krigslarmen på lang afstandog opfanger de fjerne kommandoråb.

26. Har du lært høgen at flyve,at ride på vinden, når den trækker mod syd?

27. Befalede du ørnen at stige så højtog bygge sin rede på klippens top?

28. Dens hjem er på bjergets tinde,på det solide klippefremspring,

29. hvorfra den spejder langt omkring,til den får øje på sit bytte.

30. Den lever af dræbte dyr,dens unger æder det blodige kød.”

Job 39