Job 31:2-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?Ville den Almægtige ikke straffe mig?

3. Onde mennesker kan forvente at blive straffet,syndere må regne med at ende i ulykke.

4. Gud ser jo alt, hvad jeg gør,holder øje med hvert skridt, jeg tager.

5. Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?Har jeg bedraget et andet menneske?

6. Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,for han ved, at jeg er uskyldig.

7. Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,eller hvis mine hænder har begået en udåd,

8. så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.

9. Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,

10. så er det i orden, at min kone forlader mig,og at en anden mand tager hende i favn.

11. For begær er en skændig og skamløs synd,en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.

12. Begær er som en fortærende ild,der opbrænder hele ens livsværk.

13. Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,når de klagede til mig over noget,

14. så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.

15. For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,han skabte os alle på samme måde.

16. Har jeg nægtet de fattige hjælpeller taget håbet fra de sørgende enker?

17. Har jeg siddet og nydt min gode madog nægtet at dele med de forældreløse?

Job 31