Job 21:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Job gav ham følgende svar:

2. “Den eneste trøst, I kan give mig,er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.

3. Gid I ville finde jer i at høre på mig.Bagefter kan I altid håne mig igen!

4. Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?

5. Prøv engang at se på mig!Er det ikke et chokerende syn?

6. Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,så jeg ryster over hele kroppen.

7. Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?Hvorfor lever de længe og bliver rige?

8. De ser deres børn vokse op og etablere sig,de kan glæde sig over samværet med familien.

9. De lever trygt i deres sikre hjem,og Guds straf når dem ikke.

10. Deres tyre avler uden problemer,deres køer aborterer ikke.

11. Deres småbørn løber frit omkring,boltrer sig på marken som uskyldige lam.

Job 21