Job 17:5-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Når nogen lader sin ven i stikken,rammer straffen hans egne børn.

6. Du har gjort mig berygtet,én man håner og spytter i ansigtet.

7. Mit blik er sløret af tårer,jeg er ikke andet end skind og ben.

8. Retskafne folk er bestyrtede over min ulykkeog oprørte over de gudløses fremgang.

9. Men de retsindige lader sig ikke lokke til synd,de, som har rene motiver, får ny styrke.

10. Men hvad jer angår, mine venner,finder jeg ingen visdom i jeres ord.

11. Mit livsløb er snart forbi,og mine ønsker blev ikke opfyldt.

Job 17