Job 15:20-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. De onde må lide alle deres dage,de grusomme bliver selv grusomt behandlet.

21. Syndere må leve i evig angst,selv i fredstid bliver de overfaldet.

22. De tør ikke gå ud om nattenaf frygt for at blive myrdet.

23. De ved, at det vil gå galt til sidst,at de ender som føde for gribbene.

24. Gru og rædsel omringer demsom en hær, der venter på at angribe.

25. De har jo gjort oprør mod Gud,trodset den Almægtige.

26. Stædigt satte de sig op mod Gud,gik til angreb med sværd og skjold.

27. De ragede til sig på alle måder,maven blev tyk og kinderne fede.

28. De kommer til at bo i ødelagte byer,i forladte huse, der er ved at falde sammen.

29. Deres rigdom smuldrer og forgår,de efterlader sig intet af værdi.

30. De undslipper ikke dødens mørke,men fortæres af flammer, når Gud ånder på dem.

Job 15