Job 15:18-34 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. hvad de gamle vismænd har fortalt,det, de lærte af deres forfædre,

19. af dem, til hvem Gud gav dette land,før de blev påvirket af fremmede folk.

20. De onde må lide alle deres dage,de grusomme bliver selv grusomt behandlet.

21. Syndere må leve i evig angst,selv i fredstid bliver de overfaldet.

22. De tør ikke gå ud om nattenaf frygt for at blive myrdet.

23. De ved, at det vil gå galt til sidst,at de ender som føde for gribbene.

24. Gru og rædsel omringer demsom en hær, der venter på at angribe.

25. De har jo gjort oprør mod Gud,trodset den Almægtige.

26. Stædigt satte de sig op mod Gud,gik til angreb med sværd og skjold.

27. De ragede til sig på alle måder,maven blev tyk og kinderne fede.

28. De kommer til at bo i ødelagte byer,i forladte huse, der er ved at falde sammen.

29. Deres rigdom smuldrer og forgår,de efterlader sig intet af værdi.

30. De undslipper ikke dødens mørke,men fortæres af flammer, når Gud ånder på dem.

31. Fordi de stoler på den bedrageriske rigdom,bliver hele deres liv et tomt bedrag.

32. De er som et frugttræ, der ikke blomstrerog derfor bliver fældet i utide.

33. De er som en vinstok, der skæres ned, før druerne er modne,som et oliventræ, der mister blomsterne og ikke giver frugt.

34. De gudløses liv bærer ikke frugt.De, der har svindlet sig til rigdom, vil miste det hele.

Job 15