Jeremias 8:9-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Men jeg vil lukke munden på dem og straffe dem. Hvad visdom er der i at forkaste Herrens ord?

10. Jeg overdrager deres koner og ejendom til andre, fordi de alle kun er ude på at skrabe til sig, så meget de kan. Selv præsterne og profeterne er fulde af løgn.

11. De behandler dybe sår, som var det ufarlige rifter. ‘Det sker der ikke noget ved,’ forsikrer de, men de tager grueligt fejl.

12. De skal straffes for deres afskyelige afgudsdyrkelse, for de har ikke skam i livet. Derfor skal de dø ligesom alle de andre, siger Herren.

13. Da jeg ville høste, var der ingen druer på vinstokkene og ingen figner på figentræerne. Alle bladene var visne. Derfor sender jeg en fjende, som skal trampe dem ned.”

14. Da vil folket sige: “Hvad venter vi på? Kom, lad os samles i de befæstede byer, for vi vil ikke dø uden kamp. Vores Gud, Herren, har fældet dødsdom over os og rakt os giftbægeret som straf for vores synder.

15. Vi havde håbet på fred og bedre tider, men nu er ulykken over os.

16. Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.”

Jeremias 8