16. Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.”
17. “Ja,” siger Herren, “jeg sender en hær imod jer som utæmmelige giftslanger, der dræber jer med deres bid.”
18. Da udbrød jeg: “Mit hjerte er knust af sorg!
19. Hør folkets fortvivlede skrig ud over landet.‘Hvor er Herren blevet af?’ råber de. ‘Hvorfor har han forladt sit tempel i Jerusalem?’Men Herren vil svare: ‘Hvorfor vakte I min vrede med jeres afgudsbilleder og tomme ritualer?’
20. ‘Ak,’ råber folket til Herren, ‘tiden er gået, og nu er det for sent. Hvorfor greb du ikke ind og reddede os?’ ”
21. Jeg er fortvivlet over mit folks ulykke. Jeg er knust, utrøstelig og stum af sorg.
22. Er der ingen salve tilbage i Gilead? Er der ingen læge, der kan lindre smerten? Er der slet ingen redning for mit folk?
23. Jeg ville ønske, jeg havde et hav af tårer, for så kunne jeg græde dag og nat over Jerusalems dræbte indbyggere.