10. Fortvivlet klagede jeg min nød: “Hvorfor er der ingen, der vil lytte til min advarsel? Alle folks ører er tilstoppede, de hører intet, de nægter at lade sig tale til fornuft, de afviser Herrens advarsel.
11. Jeg er så fuld af Herrens vrede, at jeg er ved at sprænges.”Herren svarede: “Godt, så udøs din vrede over børnene, som leger på gaden, og alle de unge, der morer sig. Straffen rammer både mænd og kvinder, unge og gamle.
12. Fremmede mennesker vil overtage deres huse, marker og koner. Jeg vil straffe alle landets indbyggere, siger Herren.
13. Både små og store lyver og bedrager. Selv profeterne og præsterne lyver.
14. De ser stort på folkets synd. ‘Det er helt i orden!’ forsikrer de, selvom det aldeles ikke er i orden.
15. Mon de skammer sig over de frygtelige synder, der begås i byen? Nej, de ved ikke, hvad det er at rødme af skam. Derfor skal de falde i kampen, når de rammes af min vrede og straf, siger Herren.
16. Jeg siger jer: I står ved en korsvej. Tænk over hvilken vej, I skal vælge. Spørg efter den rigtige vej, som jeg viste jer for længe siden. Hvis I følger den, vil I finde hvile for sjælen. Men I svarer: ‘Nej, den vej ønsker vi ikke at gå.’