18. Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: “Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen.
19. Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland.
20. Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.
21. Mine krigere, ryk ud mod Meratajim og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer.
22. Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt.
23. Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag.
24. Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.