17. Giv Farao tilnavnet: ‘Pralhalsen, der faldt, da det virkelig gjaldt.’ ”
18. “Så sandt jeg lever,” siger Herren, den Almægtige Konge, “en fjende skal rykke frem mod Egypten. Han er frygtindgydende som Tabors bjerg, som Karmel ved havet.
19. Pak jeres ejendele, egyptere, og gør jer klar til at gå i eksil. Memfis bliver jævnet med jorden og brændt af, så byen bliver en folketom ruin.
20. Egypten er som en smuk kvie, der angribes af en bremse fra nord.
21. Hendes berygtede lejesoldater springer for livet som skræmte fedekalve. De giver op og flygter, for det er en katastrofal dag for Egypten, straffens time er kommet.