1. Johanan, Jezanja, de øvrige officerer og et stort antal civile ledere kom nu hen til mig og sagde:
2. “Gå i forbøn for os hos Herren din Gud, for som du ser, er der ikke mange tilbage af os mere.
3. Bed Herren, din Gud, om at vise os, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal tage hen.”
4. Jeg gav dem følgende svar: “Godt, jeg vil bede til Herren for jer, og alt, hvad han siger til mig, vil jeg fortælle jer i alle detaljer.”
5. “Vi lover højtideligt ind for Herrens ansigt, at vi vil adlyde alt, hvad han beder dig om at sige til os,” sagde de.
6. “Uanset om vi bryder os om det eller ej, vil vi adlyde Herren, din Gud, som vi nu rådspørger gennem dig. For hvis vi gør, hvad han siger, vil det gå os godt.”
7. Ti dage senere svarede Herren på min bøn,
8. og jeg kaldte så Johanan, officererne og de øvrige ledere sammen.
9. Derpå sagde jeg til dem: “I bad mig spørge Herren, Israels Gud, til råds, og her er hans svar:
10. Bliv boende her i landet. Hvis I gør det, vil jeg velsigne jer og give jer fremgang. Det gør mig ondt at se de lidelser, I har været igennem, selv om jeg var nødt til at straffe jer.
11. I behøver ikke frygte den babyloniske konge, for jeg vil beskytte jer, så han ikke kan gøre jer noget ondt.
12. Jeg vil være barmhjertig imod jer og sørge for, at han også er barmhjertig. I kan trygt blive boende i landet.
13-14. Men hvis I nægter at blive boende i landet, som Herren, jeres Gud, har sagt, og hvis I absolut vil til Egypten, fordi I tror jer sikre for krig og hungersnød dernede,
15. så hør, hvad Herren siger til den rest af judæere, som er tilbage: Hvis I rejser til Egypten,
16. vil al den krig og hungersnød I frygter her, følge jer, så I mister livet dernede.