5. Herren fortsatte: “Advar Jerusalem og hele Juda og sig til folk, at de skal blæse alarm ud over landet. Råb til dem: ‘Løb for livet! Flygt ind i de befæstede byer!’
6. Hejs alarmflaget på Zions bjerg. Skynd jer at flygte. Udsæt det ikke. Jeg, Herren, sender en hær imod jer fra nord.
7. En løve kommer frem fra sin hule, en frygtelig folkedræber gør sig klar til kamp. Jeres land bliver lagt øde, og byerne bliver til forladte ruiner.
8. Klæd jer i sørgetøj og bryd sammen i gråd, for min voldsomme vrede rammer jer.
9. Når det sker, vil konger og embedsmænd stå magtesløse, præster og profeter stivne af skræk.”
10. “Jamen, Herre,” protesterede jeg, “har du så ikke narret folket ved at love Jerusalem fred og fremgang? Nu har vi fået kniven på struben.”
13. Da vil fjenden fare ind over vores land som en stormvind. Hans stridsvogne er som en tornado og hans heste hurtigere end ørne. Så er det ude med os.
14. Åh, Jerusalem, rens dit hjerte for ondskab, så du kan blive reddet. Hvor længe vil du blive ved med dine ondsindede planer?
15. Fra Dan og fra Efraims bjerge vil der komme sendebud med melding om, at katastrofen er på vej.