11. Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb.
12. “Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det,
13. trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.
14. En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. “Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. “Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”
15. “Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. “Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”
16. Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.
17. Da sagde jeg til ham: “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet.
18. Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”
19. “Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, “for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”
20. “Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, “har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her.
21. Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn: