2. “Tag en bogrulle og sørg for at få nedskrevet alle mine budskaber om Israel, Juda og de øvrige nationer. Begynd med de budskaber, jeg gav dig tilbage i Josiasʼ dage, og nedskriv dem alle sammen helt op til i dag.
3. Måske vil Judas folk vende om fra deres ondskab, når de læser om den frygtelige straf, der venter dem. Hvis de omvender sig, vil jeg tilgive dem.”
4. Da sendte jeg bud efter Baruk, Nerijas søn, og han nedskrev alle profetierne efter mit diktat.
5. Da arbejdet var overstået, sagde jeg til Baruk: “Jeg har ikke lov til at gå op i templet.
6. Derfor skal du på den næste fastedag gå op i templet og læse alle budskaberne højt for folket. Den dag vil der være folk samlet fra hele Judas land.
7. Måske de så vil vende om fra deres ondskab og bede Herren om tilgivelse, før det er for sent. For Herren har truet sit folk med forfærdelige ting.”
11. Da Gemarjas søn, Mika, hørte alle disse budskaber fra Herren,
12. gik han hen til statssekretærens værelse i kongens palads, hvor landets øverste embedsmænd sad i møde. Blandt de tilstedeværende var sekretæren Elishama; Delaja, søn af Shemaja; Elnatan, søn af Ahbor; Gemarja, søn af Shafan; og Zidkija, søn af Hananja.
13. Mika fortalte dem nu om alt det, han havde hørt Baruk læse op for folket.
14. Derefter sendte embedsmændene en mand ved navn Jehudi hen for at sige til Baruk, at han skulle komme hen til dem med bogrullen. Det gjorde Baruk så.
15. “Sæt dig ned og læs op for os,” sagde embedsmændene, og Baruk læste for dem.
16. Da han var færdig, så embedsmændene forfærdede på hinanden og sagde: “Det må vi fortælle kongen.”
17. Så spurgte de Baruk: “Sig os, hvordan har du fået alt det skrevet ned? Var det Jeremias, der dikterede det for dig?”
18. “Ja, det var ham, der dikterede for mig, og jeg skrev det hele ned med blæk i denne bogrulle,” svarede Baruk.
19. “Du og Jeremias må hellere gå under jorden,” sagde embedsmændene til Baruk. “Fortæl ikke nogen, hvor I befinder jer.”