Jeremias 35:1-4 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herren gav mig følgende budskab, dengang Jojakim, Josiasʼ søn, var konge i Juda:

2. “Gå hen i den bydel, hvor rekabitterslægten holder til, og indbyd slægtens overhoveder til at komme op til templet. Når de indfinder sig, skal du føre dem ind i et sideværelse og servere vin for dem.”

3. Så opsøgte jeg Jaʼazanja, Jeremjas søn, sønnesøn af Habazzinja, hvorefter jeg førte ham, hans brødre og sønner til templet som repræsentanter for alle rekabitterne.

4. Jeg samlede dem i det værelse, hvor profeten Hanan, Jigdaljas søn, underviste sine elever. Det værelse lå ved siden af hofmarskalens værelse, umiddelbart over tempeldørvogteren Maʼasejas, Shallums søns, værelse.

18-19. Derefter gik jeg tilbage til rekabitterne og sagde: “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Fordi I adlød jeres forfar til punkt og prikke, vil Jonadab, Rekabs søn, altid have efterkommere, der tjener mig.”

Jeremias 35