2. Den babyloniske hær var i færd med at belejre Jerusalem, og jeg var under husarrest i den kongelige gardes boligkompleks.
3. Kong Zidkija havde nemlig sat mig i forvaring, fordi jeg havde givet kongen følgende besked fra Herren: “Hør hvad Herren siger: Jeg overgiver denne by til den babyloniske konge, og han skal indtage den.
4. Det vil ikke lykkes dig at undslippe, men du vil blive ført frem for kongen,
5. som vil tage dig med til Babylon. Og der må du blive og udstå den straf, jeg har afmålt for dig. Hvis I kæmper mod babylonierne, vil det ikke gå jer godt.”
6. Først sagde Herren til mig:
7. “Din fætter Hanamel, Shallums søn, er på vej for at bede dig om at købe den jord, han ejer i Anatot. Han vil gøre dig opmærksom på, at du har forkøbsret til jorden, fordi du er hans nærmeste slægtning.”
8. Det skete, som Herren havde sagt. Kort efter kom Hanamel og besøgte mig i den indre gård, hvor jeg sad i forvaring. “Køb min mark i Anatot i Benjamins land,” bad han. “Du har forkøbsret til den, fordi du er min nærmeste slægtning.” Da forstod jeg, at det var Herrens vilje, at jeg skulle købe den.
9. Derpå købte jeg marken for 200 gram sølv,
12-13. hvorefter jeg i Hanamels, vidnernes og de øvrige tilstedeværende judæeres påsyn overrakte dokumentet til Baruk, Nerijas søn, Mahsejas sønnesøn, idet jeg sagde:
14. “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Tag dette forseglede dokument og kopien og læg dem i en lerkrukke, så de kan bevares for eftertiden.
15. Herren, Israels Gud, lover jer, at engang i fremtiden skal Judas folk igen eje jord i deres eget land, og de skal købe og sælge huse, vingårde og marker.”
16. Da jeg havde overrakt skøderne til Baruk, bad jeg følgende bøn:
17. “Min Herre og Gud! I din almagt skabte du himlen og jorden, intet er for vanskeligt for dig.
18. Du lader menneskers synder få konsekvenser for deres børn, men din trofasthed og barmhjertighed varer i 1000 generationer. Du er virkelig Gud Herren, den Almægtige.
19. Du besidder al visdom og gør store undere. Du ser alt, hvad mennesker foretager sig, og du lønner enhver efter, hvordan de lever og handler.
20. Du gjorde utrolige ting i Egyptens land, som stadig huskes den dag i dag. Og du fortsatte med at gøre mirakler i Israel og i landene omkring os, så dit ry i dag er stort blandt folkeslagene.
21. Med mægtige undere, med kraft og frygtindgydende styrke, førte du dit folk Israel ud af Egypten,
22. og du gav dem det land, du for længe siden lovede deres forfædre, et land der ‘flyder med mælk og honning’.
23. Vores forfædre erobrede landet og bosatte sig der, men de nægtede at følge dig og adlyde dine love. De har praktisk talt ikke adlydt dig på et eneste punkt. Det er derfor, du har sendt denne frygtelige katastrofe over dem.
24. Den babyloniske hær har allerede kastet volde op omkring bymuren. Snart vil det lykkes dem at erobre byen ved hjælp af hungersnød, epidemier og militær magt. Det er gået nøjagtig, som du advarede os om.
25. Hvorfor har du så opfordret mig til i vidners nærværelse at købe denne mark og betale godt for den, når vi snart bliver løbet over ende af den babyloniske hær?”
26. Da svarede Herren:
27. “Jeg er Herren, Gud over alle jordens folkeslag. Er noget for vanskeligt for mig?
28. Ja, jeg vil udlevere denne by til kong Nebukadnezar og hans hær, og de vil erobre den.
29. De vil trænge ind i byen og sætte ild til den, så husene brænder ned til grunden. For det var her på husenes tagterrasser, at mit folk gjorde mig vred ved at brænde røgelse for Baʼal og udgyde drikofre til fremmede guder.