1. Det følgende budskab kom til mig fra Herren i kong Jojakims, Josiasʼ søns, første regeringsår:
2. Først sagde Herren til mig: “Stil dig uden for Herrens tempel med et opråb til folket, der er kommet fra hele Juda for at tilbede. Sørg for at forkynde hele budskabet for dem, glem ikke et eneste ord.
3. Måske vil de høre efter og vende om fra deres ondskab, så jeg kan tilbageholde den straf, jeg er parat til at give dem for deres ondskab.”
4. Budskabet lød således: “Hvis I ikke vil lytte til mig, siger Herren, og adlyde de love, jeg har givet jer,
5. og hvis I ikke vil lytte til mine tjenere, profeterne, som jeg gang på gang forgæves har sendt for at advare jer,
6. så vil jeg ødelægge templet her på samme måde, som jeg ødelagde helligdommen i Shilo, og alle vil betragte Jerusalem som et forbandet sted.”
9. “Hvor vover du at profetere i Herrens navn, at hans tempel vil blive ødelagt ligesom helligdommen i Shilo, og at Jerusalem skal ødelægges, så ingen kan bo her?” Og folk stimlede sammen om mig foran Herrens hus.
10. Da Judas øverste ledere hørte, hvad der foregik, skyndte de sig straks fra paladset over til templet og satte sig ved Den Nye Port for at dømme i sagen.
11. Præsterne og de falske profeter fremlagde nu deres anklager for lederne og folket. “Den mand bør dømmes til døden!” sagde de. “I hørte selv, hvad han sagde. Han er en forræder, for han har profeteret imod denne by.”
12. Derefter forsvarede jeg mig med følgende ord: “Det er Herren, der har sendt mig for at profetere imod templet og Jerusalem. Hvert eneste ord, jeg har sagt, har jeg fået fra ham.
13. Men hvis I vil holde op med at synde imod ham og i stedet begynde at adlyde Herren jeres Gud, vil han ikke gøre alvor af den straf, han har truet jer med.
14. Hvad mig selv angår, så kan I gøre med mig, hvad I vil.