9. Når jeg tænker på dem, der skulle tale på Guds vegne, er jeg dybt frustreret. Jeg ryster og skælver, jeg raver omkring, som var jeg beruset. Det er helt forfærdeligt, som de behandler Herren og hans hellige ord.
10. Landet er fuldt af troløshed imod Herren, og derfor hænger hans forbandelse over det, så jorden tørrer ind, og græsset visner. Det er de gudløse lederes skyld, for de er onde og misbruger deres magt.
11. “Både præsterne og profeterne er gudløse!” siger Herren. “Jeg har set deres forargelige ondskab selv her i mit eget tempel.
12. Derfor vil de blive jaget hen ad mørke og glatte stier, så de falder. Når tiden er inde, vil jeg sende ulykken over dem.
13. Jeg så, hvor frygteligt Samarias profeter opførte sig. De profeterede ved Baʼal og ledte mit folk Israel på afveje.
14. Men Jerusalems profeter opfører sig lige så forfærdeligt. De er utro mod mig og lever på en løgn. De opfordrer ligefrem folket til at synde i stedet for at advare dem. Den slags ledere og hele Jerusalems befolkning er lige så ugudelige, som Sodomas og Gomorras indbyggere var.”
15. Derfor siger Herren, den Almægtige, om Jerusalems profeter: “Jeg vil fodre dem med min hårde straf og give dem et lidelsens bæger at tømme. For det er deres skyld, at ugudeligheden breder sig i landet.”
16. Herren, den Almægtige, siger til Jerusalems indbyggere: “Lad være med at lytte til de ugudelige profeter, for de fylder jer med falske forhåbninger. De taler nemlig ud af deres egen fantasi i stedet for at bringe et budskab fra mig.
17. Til dem, der gør oprør og forkaster mit ord, siger de: ‘I vil få fremgang!’ og til dem, der stædigt følger deres egne onde tilskyndelser, siger de: ‘Bare rolig! Det sker der ikke noget ved.’