4. Jeg vil udpege gode hyrder til at tage sig af dem, så de ikke længere har noget at frygte, og ingen af dem skal fare vild.”
5. “Og engang i fremtiden,” siger Herren, “vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme.
6. Hans navn skal være ‘Herren er vores redning’ for Judas folk vil blive reddet, og Israel skal leve i tryghed.
7. Når I er vendt tilbage til landet, vil den, der aflægger ed, ikke længere sige: ‘Så sandt Herren lever, der udfriede Israels folk fra Egyptens land.’
8. I stedet vil man sige: ‘Så sandt Herren lever, der førte Israels folk hjem til deres eget land fra landet mod nord og alle de andre lande, hvor han havde sendt dem i eksil.’ Da skal de få lov at bo i deres eget land igen.”
9. Når jeg tænker på dem, der skulle tale på Guds vegne, er jeg dybt frustreret. Jeg ryster og skælver, jeg raver omkring, som var jeg beruset. Det er helt forfærdeligt, som de behandler Herren og hans hellige ord.
10. Landet er fuldt af troløshed imod Herren, og derfor hænger hans forbandelse over det, så jorden tørrer ind, og græsset visner. Det er de gudløse lederes skyld, for de er onde og misbruger deres magt.
11. “Både præsterne og profeterne er gudløse!” siger Herren. “Jeg har set deres forargelige ondskab selv her i mit eget tempel.
12. Derfor vil de blive jaget hen ad mørke og glatte stier, så de falder. Når tiden er inde, vil jeg sende ulykken over dem.
13. Jeg så, hvor frygteligt Samarias profeter opførte sig. De profeterede ved Baʼal og ledte mit folk Israel på afveje.
14. Men Jerusalems profeter opfører sig lige så forfærdeligt. De er utro mod mig og lever på en løgn. De opfordrer ligefrem folket til at synde i stedet for at advare dem. Den slags ledere og hele Jerusalems befolkning er lige så ugudelige, som Sodomas og Gomorras indbyggere var.”