4. Jeg vil udpege gode hyrder til at tage sig af dem, så de ikke længere har noget at frygte, og ingen af dem skal fare vild.”
5. “Og engang i fremtiden,” siger Herren, “vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme.
6. Hans navn skal være ‘Herren er vores redning’ for Judas folk vil blive reddet, og Israel skal leve i tryghed.
7. Når I er vendt tilbage til landet, vil den, der aflægger ed, ikke længere sige: ‘Så sandt Herren lever, der udfriede Israels folk fra Egyptens land.’
8. I stedet vil man sige: ‘Så sandt Herren lever, der førte Israels folk hjem til deres eget land fra landet mod nord og alle de andre lande, hvor han havde sendt dem i eksil.’ Da skal de få lov at bo i deres eget land igen.”
9. Når jeg tænker på dem, der skulle tale på Guds vegne, er jeg dybt frustreret. Jeg ryster og skælver, jeg raver omkring, som var jeg beruset. Det er helt forfærdeligt, som de behandler Herren og hans hellige ord.
38-39. Men hvis I trods min advarsel fortsætter med at gøre nar ad mig ved at tale om en ‘byrde fra Herren’, når det kun er jeres egne ord, I kommer med, så vil jeg også behandle jer som en byrde og kaste jer langt bort. Jeg vil forkaste både jer og den by, jeg gav jeres fædre.
40. Jeg vil vanære jer i en sådan grad, at jeres fornedrelse vil blive husket til alle tider.”