3. Men engang vil jeg samle resterne af min hjord fra alle de lande, jeg spredte dem til, og føre dem tilbage til folden, hvor de vil opleve fremgang og vækst.
4. Jeg vil udpege gode hyrder til at tage sig af dem, så de ikke længere har noget at frygte, og ingen af dem skal fare vild.”
5. “Og engang i fremtiden,” siger Herren, “vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme.
6. Hans navn skal være ‘Herren er vores redning’ for Judas folk vil blive reddet, og Israel skal leve i tryghed.
7. Når I er vendt tilbage til landet, vil den, der aflægger ed, ikke længere sige: ‘Så sandt Herren lever, der udfriede Israels folk fra Egyptens land.’
8. I stedet vil man sige: ‘Så sandt Herren lever, der førte Israels folk hjem til deres eget land fra landet mod nord og alle de andre lande, hvor han havde sendt dem i eksil.’ Da skal de få lov at bo i deres eget land igen.”
9. Når jeg tænker på dem, der skulle tale på Guds vegne, er jeg dybt frustreret. Jeg ryster og skælver, jeg raver omkring, som var jeg beruset. Det er helt forfærdeligt, som de behandler Herren og hans hellige ord.
10. Landet er fuldt af troløshed imod Herren, og derfor hænger hans forbandelse over det, så jorden tørrer ind, og græsset visner. Det er de gudløse lederes skyld, for de er onde og misbruger deres magt.
11. “Både præsterne og profeterne er gudløse!” siger Herren. “Jeg har set deres forargelige ondskab selv her i mit eget tempel.
12. Derfor vil de blive jaget hen ad mørke og glatte stier, så de falder. Når tiden er inde, vil jeg sende ulykken over dem.
13. Jeg så, hvor frygteligt Samarias profeter opførte sig. De profeterede ved Baʼal og ledte mit folk Israel på afveje.
14. Men Jerusalems profeter opfører sig lige så forfærdeligt. De er utro mod mig og lever på en løgn. De opfordrer ligefrem folket til at synde i stedet for at advare dem. Den slags ledere og hele Jerusalems befolkning er lige så ugudelige, som Sodomas og Gomorras indbyggere var.”
15. Derfor siger Herren, den Almægtige, om Jerusalems profeter: “Jeg vil fodre dem med min hårde straf og give dem et lidelsens bæger at tømme. For det er deres skyld, at ugudeligheden breder sig i landet.”
16. Herren, den Almægtige, siger til Jerusalems indbyggere: “Lad være med at lytte til de ugudelige profeter, for de fylder jer med falske forhåbninger. De taler nemlig ud af deres egen fantasi i stedet for at bringe et budskab fra mig.
17. Til dem, der gør oprør og forkaster mit ord, siger de: ‘I vil få fremgang!’ og til dem, der stædigt følger deres egne onde tilskyndelser, siger de: ‘Bare rolig! Det sker der ikke noget ved.’
18. Men kan I nævne bare én blandt disse profeter, som lever mig så nær, at han kan høre, hvad jeg siger? Findes der én eneste, der er villig til at lytte og adlyde?
19. Min straf vil pludselig være over dem som en mægtig hvirvelvind.
20. Min vrede lægger sig ikke, før jeg har udført den straf, jeg har tiltænkt dem. I vil forstå det, når I ser det ske.
21. Jeg har aldrig sendt den slags profeter, men alligevel hævder de at tale på mine vegne. Jeg har ikke givet dem noget budskab, men alligevel vover de at profetere.
22. Hvis de virkelig havde kendt mig og forstået min vilje, ville de have givet folket et budskab fra mig om omvendelse fra deres ondskab.
23. Er jeg måske en jordisk gud med et begrænset udsyn?