16. Herren, den Almægtige, siger til Jerusalems indbyggere: “Lad være med at lytte til de ugudelige profeter, for de fylder jer med falske forhåbninger. De taler nemlig ud af deres egen fantasi i stedet for at bringe et budskab fra mig.
17. Til dem, der gør oprør og forkaster mit ord, siger de: ‘I vil få fremgang!’ og til dem, der stædigt følger deres egne onde tilskyndelser, siger de: ‘Bare rolig! Det sker der ikke noget ved.’
18. Men kan I nævne bare én blandt disse profeter, som lever mig så nær, at han kan høre, hvad jeg siger? Findes der én eneste, der er villig til at lytte og adlyde?
19. Min straf vil pludselig være over dem som en mægtig hvirvelvind.
20. Min vrede lægger sig ikke, før jeg har udført den straf, jeg har tiltænkt dem. I vil forstå det, når I ser det ske.
21. Jeg har aldrig sendt den slags profeter, men alligevel hævder de at tale på mine vegne. Jeg har ikke givet dem noget budskab, men alligevel vover de at profetere.
22. Hvis de virkelig havde kendt mig og forstået min vilje, ville de have givet folket et budskab fra mig om omvendelse fra deres ondskab.
23. Er jeg måske en jordisk gud med et begrænset udsyn?
24. Kan nogen skjule sig for mig? Er jeg ikke overalt både i himlen og på jorden?
25. Jeg har hørt disse profeter sige: ‘Gud gav mig en drøm i nat.’ Men det er løgn!
26. Hvor længe vil de blive ved med at komme med deres løgnagtige budskaber og selvopfundne profetier?
27. Med deres falske drømme får de mit folk til at glemme mig, akkurat som deres forfædre glemte mig og begyndte at tilbede Baʼal.