24. “Så sandt jeg lever,” siger Herren til kong Jekonja af Juda, Jojakims søn. “Jeg vil fjerne dig fra tronen, for du er ikke værdig til at være leder for mit folk.
25. Jeg udleverer dig til dem, du frygter mest, kong Nebukadnezar og den babyloniske hær.
26. Jeg jager dig og din mor ud af landet, og I skal begge dø i et fremmed land.
27. I vil længes tilbage til jeres fædreland, men aldrig se det igen.”
28. Hvorfor er kong Jekonja blevet som en revnet krukke, ingen vil eje? Hvorfor skal både han og hans børn føres i eksil til fjerne lande?
29. Åh, mit stakkels land og mit stakkels folk! Hør, hvad Herren siger:
30. “Lad Jekonja gå over i historien, som om han var en barnløs konge, for ingen af hans børn vil nogensinde sidde på Davids trone og herske i Juda. Han vil blive husket som en mislykket konge.”