16. Han sørgede for, at de fattige og nødstedte fik hjælp, og derfor gik det ham godt. Sådan handler de, der kender Herren.
17. Men du derimod, du er egoistisk, grisk og uærlig. Du myrder uskyldige mennesker, undertrykker de fattige og hersker brutalt.
18. Derfor vil Herren straffe dig, kong Jojakim af Juda, som efterfulgte din far Josias. Hverken din familie eller dine undersåtter vil sørge over din død.
19. Du får ingen værdig begravelse, men dit lig slæbes ud af byen og smides på lossepladsen.”
20. “Åh, mit folk,” siger Herren, “I har grund til at sørge, for alle jeres forbundsfæller er besejret. I kan søge efter dem i Libanon, kalde på dem i Bashan eller lede efter dem i Moabs bjerge, men det er forgæves.
21. Mens landet endnu havde fred, advarede jeg jer, men I svarede: ‘Lad os være.’ Sådan har I opført jer fra begyndelsen. Altid har I gjort oprør imod mig.
22. Jeres ledere bliver blæst væk som af et vindpust, og jeres forbundsfæller ført bort som fanger. I vil opleve stor ydmygelse, og det sker alt sammen på grund af jeres ondskab.