5. I svigter både dag og nat, og det samme gør profeterne. I har ødelagt jeres eget folk.
6. Mit folk går til grunde, fordi de ikke anerkender mig som deres Gud, og det er jeres skyld, præster! I nægter at anerkende mig, derfor nægter jeg også at anerkende jer som mine præster. Og fordi I har glemt at følge mine befalinger, vil jeg også glemme at velsigne jeres efterkommere.
7. Jo flere præster der er, desto mere gør I oprør imod mig. I foretrækker de afskyelige afguder frem for min herlighed.
8. I lever af mit folks syndofre og håber derfor, at de vil synde noget mere.
9. Derfor må jeg straffe både præsterne og folket for deres onde handlinger.
10. Selv om I spiser af syndofrene, vil I aldrig blive mætte. I dyrker frugtbarhedsgudinderne, men får ikke flere børn af den grund. Mit folk har forladt mig og vendt sig til afguderne.