12. Jeg klæder hende af for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra min straf.
13. Jeg gør ende på alle hendes fester, både de ugentlige, månedlige og årlige højtider.
14. Jeg ødelægger hendes vingårde og frugthaver, som hun mente var en gave fra hendes elskere. Jeg lader det hele vokse vildt, så de vilde dyr kommer der for at finde føde.
15. Jeg straffer hende for alle de gange, hun pyntede sig med guldringe og smykker, opsøgte sine elskere, holdt fest for baʼalerne og ofrede røgelse til dem. Hun glemte, at jeg var hendes mand!
16. Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende.
17. Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land.
18. Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Baʼal.
19. Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.
20. Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed.
21. Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed.