8. Fordi I har plyndret mange lande,vil de resterende lande nu plyndre jer.I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,I har begået i andre byer og lande.
9. Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.I tror I kan købe sikkerhed,både for jer selv og jeres familie.
10. Men fordi I har taget så mange menneskers liv,har I selv mistet retten til livet.
11. Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.
12. Ve jer, som opbygger en bygennem vold og forbrydelser.
13. Herren, den Almægtige, har jo sagt,at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg.Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.
14. Men som verdenshavene er fyldt med vand,vil jorden blive fyldt med erkendelsen af Herrens herlighed.
15. Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bægerog bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.
16. Derfor skal I selv opleve skami stedet for hæder og ære.Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret,og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue.Nu rækker Herren jer sit vredesbæger,så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.
17. I bliver hugget ned,fordi I huggede Libanons skove ned.I bliver jaget,fordi I jagtede skovens dyr.Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere,fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.
18. Hvad hjælper det at bede til en afgud,når det er jer selv, der har lavet den?Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds,når de kun kan lyve og bedrage?Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt,og som ikke engang kan tale?
19. Ve jer, der prøver at puste liv i en træklodseller forsøger at vække en stenstøtte til live.Kan de måske vejlede jer?De er godt nok belagt med guld og sølv,men der er ikke gnist af liv i dem.