Gerninger 9:32-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

32. Peter rejste meget omkring, og han var engang på besøg i menigheden i Lydda.

33. I den by traf han en mand ved navn Æneas, der var lam og havde været sengeliggende i otte år.

34. Peter sagde til ham: “Æneas! Jesus Messias helbreder dig! Stå op og red din seng!” Og han stod ud af sengen med det samme.

35. Da folk i Lydda og på Saronsletten så Æneas gå rask og rørig omkring, kom mange af dem til tro på Herren.

Gerninger 9