29. Da Moses hørte det, flygtede han skyndsomt ud af landet og boede som fremmed i Midjan, hvor han blev gift og fik to sønner.
30. Der gik 40 år. Så skete det en dag i ørkenområdet ved Sinaibjerget, at en engel åbenbarede sig for ham i flammerne fra en brændende tornebusk.
31. Han blev meget forbløffet over det syn og gik nærmere for at se nøjere på det. Da lød Herrens stemme:
32. ‘Jeg er dine forfædres Gud—Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.’ Moses rystede af skræk og turde ikke se derhen.
33. Da sagde Herren: ‘Tag dine sandaler af, for du står på et helligt sted.
34. Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg er kommet for at befri dem, og nu vil jeg sende dig til Egypten.’
35. Den Moses, som israelitterne tidligere havde afvist ved at sige: ‘Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder?’, ham var det, Gud udvalgte og udsendte som leder og befrier for Israels folk ved at åbenbare sig for ham på overnaturlig måde gennem en tornebusk.
36. Det var ham, der førte dem ud i friheden, efter at han havde udført mange undere og mirakler i Egypten og ved Det Røde Hav og under de 40 års ørkenvandring.
37. Det var også Moses, der sagde til Israels folk: ‘Gud vil sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk.’
38. Det var også ham, der var leder for menigheden i ørkenen. Det var ham, der var sammen med englen, som talte til både ham og vores forfædre på Sinaibjerget, og det var ham, der modtog de livgivende ord, som han gav videre til os.
39. Det var ham, vores forfædre nægtede at adlyde. De afviste ham som leder og ville hellere vende tilbage til Egypten.