19. Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen:
20. “Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”
21. Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene.
22. Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede:
23. “Fængslet var forsvarligt lukket og låst, og vagterne stod på deres poster uden for hver af dørene. Men da vi fik åbnet døren til fangernes celle, var der ingen derinde.”
24. Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var på færde.
25. Så kom der en mand og fortalte, at de mænd, som var blevet fængslet dagen før, nu stod henne i templet og underviste folket.