2. Derefter beholdt de selv en del af pengene, og Ananias bragte resten til apostlene under foregivende af, at det var hele salgssummen.
3. Men Peter sagde: “Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Helligånden og selv beholde nogle af pengene?
4. Ingen tvang dig til at sælge din jord, og da den først var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde på at gøre det her? Det er jo ikke os, du har løjet for, men Gud!”
5. Da Ananias hørte det, faldt han om og døde. Alle de tilstedeværende var dybt rystede.
6. Nogle unge mænd rejste sig og svøbte ham ind i et lagen. Så bar de ham udenfor og begravede ham.
7. Cirka tre timer senere kom Safira ind uden at vide, hvad der var sket.
8. Peter spurgte hende: “Er det beløb her den fulde pris, I solgte jorden for?” “Ja, det er det,” svarede hun.
9. “Hvorfor er du og din mand blevet enige om at udfordre Herrens Ånd?” sagde Peter. “Kan du høre skridt uden for døren? Det er dem, som har begravet din mand, der kommer tilbage. De vil også bære dig ud.”
17-18. Ypperstepræsten og hans venner, som alle var saddukæere, blev jaloux på apostlene og satte dem i fængsel.
19. Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen:
20. “Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”
21. Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene.
22. Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede:
23. “Fængslet var forsvarligt lukket og låst, og vagterne stod på deres poster uden for hver af dørene. Men da vi fik åbnet døren til fangernes celle, var der ingen derinde.”
24. Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var på færde.
25. Så kom der en mand og fortalte, at de mænd, som var blevet fængslet dagen før, nu stod henne i templet og underviste folket.
26. Kommandanten tog af sted med sit vagtmandskab og fik fat i dem—dog uden at bruge vold, for de var bange for, at folk så ville begynde at kaste sten efter dem.
27. Apostlene blev nu ført frem for Rådet, hvorefter ypperstepræsten sagde:
28. “Har vi ikke udtrykkeligt forbudt jer at tale mere om den mand? Nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres propaganda! Det er tydeligt, at I er ude på at give os skylden for hans død.”
29. Peter svarede på apostlenes vegne: “Vi må adlyde Gud mere end mennesker.
30. Vores forfædres Gud oprejste Jesus fra de døde, efter at I havde fået ham hængt op på et kors og dræbt.