1. Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene. Han opmuntrede dem til at holde fast ved troen, tog afsked med dem og tog af sted til Makedonien.
2. I alle de byer, han kom igennem, talte han opmuntrende ord til menigheden.Efter rejsen gennem Makedonien ankom han til den græske halvø,
3. hvor han blev i tre måneder. Han havde netop besluttet at tage ned til havnebyen for at sejle til provinsen Syrien, da han fik at vide, at jøderne havde planlagt et baghold imod ham. Derfor besluttede han at tage den anden vej gennem Makedonien.
4. Adskillige mænd var med Paulus på rejsen. Det var Sopatros fra Berøa, Aristark og Sekundus fra Thessaloniki, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikos og Trofimos fra provinsen Asien.
5. De var i forvejen sejlet til Troas og ventede på os der.
6. Vi andre sejlede ud fra Filippi, så snart påskehøjtiden var forbi, og fem dage senere mødtes vi med dem i Troas, hvor vi blev i syv dage.
7. Om søndagen var vi samlet til fællesskabsmåltidet, og Paulus ledte samtalen i menigheden. Da vi skulle videre allerede næste dag, fortsatte samtalen lige til midnat.
8. Lokalet, som vi var samlet i, lå på anden sal, og der var trykkende varmt på grund af de mange olielamper, der brændte i rummet.
9. En ung mand, Eutykos, sad i vindueskarmen, og da Paulus holdt samtalen i gang så længe, faldt han til sidst i søvn, styrtede ud ad vinduet og faldt ned på gaden. Da man tjekkede efter, var han død.
10. Paulus løb også derned, lagde sig oven på ham og slog armene om ham. “I skal ikke være kede af det,” sagde han, “der er liv i ham!”
11. Paulus gik så op igen, brød brødet til måltidet, hvorefter de spiste, og han fortsatte med at tale med dem indtil daggry. Først derefter rejste han videre.
12. De bragte den unge mand hjem i live, og de var i det hele taget meget opmuntrede over Paulusʼ besøg.