Gerninger 19:5-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus.

6. Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede.

7. Der var omkring 12 mænd i alt.

8. I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige.

9. Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt “Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannosʼ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler.

10. Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.

11. Gud udførte usædvanlige undere gennem Paulusʼ tjeneste

12. med det resultat, at folk kappedes om at få fat i de arbejdsforklæder eller tøjstykker, som Paulus havde brugt. Når tøjstykkerne derefter blev lagt på syge mennesker, blev de syge helbredt, mens andre blev befriet fra onde ånder.

13. Nogle jødiske eksorcister, som rejste fra by til by, brugte også Jesu navn, når de prøvede at uddrive onde ånder. De sagde: “Jeg befaler jer at forsvinde i kraft af den Jesus, som Paulus forkynder!”

Gerninger 19