27. Ikke alene giver det vores erhverv et dårligt ry, men der er fare for, at vores store gudinde Artemisʼ tempel vil miste sin betydning, og at den gudinde, som hele Asien, ja hele verden, dyrker, vil blive vanæret!”
28. Den tale satte blodet i kog hos folk, og de begyndte at råbe: “Stor er efesernes Artemis!”
29. Ophidselsen bredte sig, og snart var hele byen i oprør. Alle stormede mod friluftsteatret. De greb fat i Paulusʼ to rejsekammerater, Aristark og Gajus fra Makedonien, og slæbte dem med for at anklage dem.
30. Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage.
31. Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.
32. Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for.
33. Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar.
34. Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: “Stor er efesernes Artemis!”
35. Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. “Borgere i Efesos!” råbte han. “Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen.
36. Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger.
37. I har ført de mænd herhen, skønt de hverken har stjålet noget i templet eller har hånet vores gudinde.
38. Hvis Demetrios og hans sølvsmede har en klage imod dem, er der domstole og fastlagte dage for retsmøder, og dommerne kan straks tage sig af sagen. Lad os derfor bruge de lovlige instanser.
39. Og hvis I har andre ting at klage over, så kan det ordnes ved et lovligt indkaldt folkemøde,