Gerninger 12:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I mellemtiden var Kong Herodes Agrippa begyndt at forfølge og mishandle nogle fra menigheden i Jerusalem,

2. og han lod Jakob, Johannesʼ bror, halshugge.

3-4. Da kongen mærkede, at det faldt i god jord hos de jødiske ledere, lod han også Peter arrestere og sætte i fængsel, og han gav fire vagthold på hver fire soldater ordre til at bevogte fængslets døre. Det skete under påskehøjtiden, og kongen havde til hensigt at få ham dømt af Det jødiske Råd, så snart påsken var forbi.

5. Mens Peter blev stærkt bevogtet i fængslet, bad menigheden inderligt og vedvarende for ham.

Gerninger 12