Gerninger 1:21-22-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. En dag, da de spiste sammen, sagde Jesus: “I må ikke tage væk fra Jerusalem, før I har modtaget det, som Faderen har lovet, og som jeg har fortalt jer om.

5. Johannes døbte jo med vand, men I vil om ganske få dage blive døbt med Helligåndens kraft.”

6. Mens de var sammen, spurgte de ham: “Herre, er tiden nu kommet, hvor du vil genoprette Israels kongerige?”

7. Jesus svarede: “Det tilkommer ikke jer at få kendskab til de tidspunkter, som Faderen i sin almagt har fastsat.

8. Men I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.”

9. Derefter blev Jesus løftet op fra jorden, mens de så på det, og han forsvandt ind i en sky.

21-22. Peter fortsatte: “Derfor bør vi nu finde en mand, som kan overtage Judasʼ plads. Det skal være en, der har været sammen med os hele tiden, mens Jesus var hos os—lige fra dengang han blev døbt af Johannes, og indtil han blev taget bort og vendte tilbage til Himlen. Den mand skal sammen med os bevidne, at Jesus virkelig er genopstået fra de døde.”

23. De udpegede så to mænd, Josef Justus Barsabbas og Mattias.

24. Derefter bad de: “Herre, du som kender alle menneskers inderste tanker, vis os nu hvem af dem, du har valgt i stedet for Judas,

25. så han kan overtage den aposteltjeneste, som Judas forlod for at tage derhen, hvor han hører hjemme.”

26. Derpå kastede de lod, og loddet faldt på Mattias. Fra da af blev han regnet med blandt apostlene.

Gerninger 1