1. Her er listen over de familieoverhoveder, som sammen med deres familier fulgte med mig fra Babylonien på Artaxerxesʼ tid:
15. Før vi tog af sted, havde jeg samlet alle disse mennesker ved Ahavaflodens udløb. I tre dage lå vi i lejr, mens jeg gennemgik navnelisterne over de folk, som var ankommet. Jeg fandt adskillige præster imellem dem, men ikke en eneste levit.
16. Derfor sammenkaldte jeg nogle af lederne, Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, samt lærerne Jojarib og Elnatan.
17. Jeg sendte dem til levitternes leder Iddo i byen Kasifja for at anmode ham og hans klansfæller om at sende os medarbejdere til Guds tempel i Jerusalem.
18. Og Gud var med os, så levitterne sendte os en fremragende mand ved navn Sherebja og sammen med ham 18 af hans sønner og brødre. Han var efterkommer af Mahli, der var søn af Levi, som var søn af Jakob.