Ezekiel 8:13-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”

14. Derefter førte han mig til den nordlige indgang til den ydre forgård, hvor der sad en flok kvinder og fejrede den årlige sørgehøjtid for afguden Tammuz.

15. “Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. “Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”

16. Så førte han mig ind i templets indre forgård. Og der, mellem alteret og forhallen ind til selve tempelbygningen, stod omkring 25 mænd med ryggen til Herrens tempel. Med ansigtet vendt mod øst tilbad de solen!

17. “Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. “Ikke alene tilbeder Judas folk afguderne her lige foran mit tempel, men de fylder også hele landet med vold. Deres stinkende afgudsdyrkelse er ulidelig.

18. Derfor får de min vrede at føle. Jeg vil ikke skåne dem eller vise nogen form for medlidenhed. Nej, om de så skriger om nåde, vender jeg det døve øre til.”

Ezekiel 8