22. Jeg vil ikke røre en finger, når fjenderne trænger ind i templet og røver alt af værdi.
23. Gør fangelænkerne parat til mit folk, for Jerusalem er fyldt med vold, og landet er fuld af mordere.
24. Onde folkeslag vil overtage jeres huse, og nedbryde alt det, I er så stolte over. Jeres afgudshøje vil blive ødelagt.
25. Skræk og rædsel vil overmande jer. I vil søge efter fred, men ikke finde den.
26. Katastroferne vil vælte ind over jer, og I vil høre de forfærdeligste rygter. I vil spørge profeterne, om de har fået et syn, og I ville ønske, at præsterne havde svar på jeres spørgsmål, eller lederne havde nogle gode råd. Men det får I intet ud af.