15. Uden for bymuren bliver krigere dræbt i kampen, og indenfor dør man af sult og sygdom.
16. De, der undslipper, flygter op i bjergene og hænger med hovedet som skræmte duer. De sørger over deres synder.
17. Man lader hænderne synke i afmagt, og alles knæ ryster af skræk.
18. De klæder sig i sæk og aske, og rædsel står malet i deres ansigt. Deres glatbarberede hoveder viser deres fortvivlelse og skam.
19. De vil smide deres sølvmønter væk, og deres guld vil overhovedet ikke gavne dem noget. Deres kostbarheder kan ikke redde dem, for på vredens dag er de intet værd. Sølv og guld kan ikke mætte de tomme maver, og for øvrigt var det deres jagt efter rigdom, som førte dem ud på syndens skråplan.
20. De var så stolte af deres smykker, men de brugte dem til at lave afguder af. Derfor vil jeg gøre det sådan, at deres sølv og guld hænger dem langt ud af halsen.
21. Gudløse folkeslag vil komme og overtage det, så de kan bruge det til deres egne afgudsbilleder.
22. Jeg vil ikke røre en finger, når fjenderne trænger ind i templet og røver alt af værdi.
23. Gør fangelænkerne parat til mit folk, for Jerusalem er fyldt med vold, og landet er fuld af mordere.