Ezekiel 45:5-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Den anden halvdel skal tilhøre levitterne, som arbejder i templet, og de kan bygge deres landsbyer der.

6. Syd for den hellige jord skal der afsættes et stykke land 2,5 km bredt og 12,5 km langt til en by, som er folkets fælles ejendom.

7. Desuden skal der afsættes et landområde til landets regent uden for den hellige jord og byen, således at regentens landområde strækker sig helt ud til havet mod vest og til landegrænsen mod øst.

8. Når landets regenter får deres eget landområde, skal de ikke længere undertrykke og udbytte mit folk. Resten af landet tilhører de forskellige stammer i Israel.

9. For Gud Herren siger til Israels regenter: Nu kan det være nok! Hold op med at undertrykke mit folk! Vær retfærdige og ærlige og lad være med at drive mit folk fra hus og hjem!

10. I skal være et folk, der lægger vægt på retfærdigheden. I skal have vægte, som vejer korrekt, og rummål, som måler præcist.

11. En homer skal være jeres standardenhed for rummål. En efa bruges til at måle korn og en bat til at måle væsker, og de skal hver være en tiendedel af en homer.

12. Jeres standardenhed for vægt skal være en sølvshekel. En shekel skal være lig med 20 gera, og 50 shekel skal være lig med en mina.

18. Gud Herren siger: “På den første dag i den første måned skal der slagtes en ungtyr uden fysiske skavanker, så templet kan blive renset for synd.

19. Præsten skal tage noget af blodet fra syndofferet og smøre det på templets dørstolper, på altersoklens fire hjørner og på dørkarmene af de porte, der fører ind til den indre forgård.

20. Det samme skal gøres på den syvende dag i samme måned for at skaffe soning for dem, der har syndet af vanvare eller af uvidenhed. På den måde skal I skaffe soning for templet.

21. På den 14. dag i den første måned skal I fejre påsken som en højtid, man valfarter til. Og i de følgende syv dage må I kun spise usyrnet brød.

22. På selve påskedagen skal regenten ofre en ung tyr for at skabe forsoning for sin egen og hele folkets synd.

Ezekiel 45