Ezekiel 44:19-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Før de vender tilbage til den ydre forgård og blander sig med den menige befolkning, skal de skifte til deres eget tøj og efterlade de indviede klæder i de hellige værelser, for ingen almindelige mennesker har lov til at røre de hellige klæder.

20. De må hverken lade deres hår vokse langt eller rage det af, men de skal sørge for jævnligt at blive klippet.

21. Ingen præst må drikke vin, lige før han skal gøre tjeneste i helligdommen,

22. og han må kun gifte sig med en israelitisk jomfru eller en præsteenke. Han må ikke gifte sig med en fraskilt eller en almindelig enke.

23. Præsterne skal lære mit folk, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, hvad der er rent, og hvad der er urent.

24. Præsterne skal varetage opgaven som dommere i retssager blandt mit folk, og de skal træffe afgørelser baseret på min lov. De skal adlyde mine love og forskrifter for de religiøse højtider og sørge for, at sabbatsdagen holdes hellig.

25. En præst må ikke gøre sig uren ved at komme i nærheden af et lig, medmindre det drejer sig om hans far eller mor, en søn eller datter, en bror eller en ugift søster.

Ezekiel 44