Ezekiel 43:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport.

2. Pludselig så jeg Israels Guds herlighed komme fra øst med en lyd som et mægtigt vandfald, og hele landskabet lyste op i skæret fra hans herlighed.

3. Det mindede om det syn af Herren, jeg modtog ved Kebarfloden, og senere ved synet af Jerusalems ødelæggelse. Jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden foran ham.

4. Imens bevægede Herrens herlighed sig ind gennem østporten og videre ind i templet.

5. Så løftede Ånden mig op og førte mig ind i den indre forgård. Herrens herlighed fyldte hele templet.

6. Manden, som havde foretaget opmålingerne, stod stadig ved siden af mig, og nu hørte jeg Herren tale til mig inde fra templet:

7. “Du menneske, her er min trone, hvor jeg kan sidde midt iblandt mit folk Israel for altid. De og deres konger skal ikke længere vanære mit hellige navn ved åndelig utroskab og ved at tilbede deres livløse afguder på højene.

14-17. Selve alteret var bygget op i tre sektioner. Den nederste sektion var 1 m høj med et grundareal på 8 gange 8 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til mellemsektionen. Mellemsektionen var 2 m høj med et grundareal på 7 gange 7 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til øverste sektion. Den havde også en bort rundt om på 25 cm. Den øverste sektion var selve ildstedet, der var 6 m i kvadrat og 2 m høj. I dens hjørner var der horn, der ragede op over ildstedet. På alterets østside var der en trappe.

25-26. I syv dage skal der dagligt som syndoffer ofres en gedebuk, en ungtyr og en vædder uden defekter, så alteret kan blive renset og gjort helligt.

Ezekiel 43