Ezekiel 41:13-18-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Derpå målte manden længden fra øst til vest af tempelhallen plus tilbygningen. Den var 50 m. Og han målte længden af baggården med dens bygning og mur. Den var også 50 m.

14. Derpå målte han bredden fra syd til nord af tempelhallen plus den indre forgård. Den var også 50 m.

15. Han havde nu målt baggården og dens bygning med dens balkoner.Både det ydre og indre rum i tempelhallen samt forhallen var indvendig beklædt med træpaneler.

16. Træpanelerne gik fra gulvet op til vinduerne, som der var gitter for.

17. Væggen over døren ind til det allerhelligste var også beklædt med paneler.

18-20. Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.

Ezekiel 41